NEJ til Oprustning (NtO) – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik
Konfliktmægling, diplomati, freds- og konfliktforskning og gensidig nedrustning
Præsident Putin har overrasket mange af os med sin chokerende invasion i Ukraine. I dette øjeblik rammes den ukrainske befolkning af uhørte lidelser, og det kan langt fra udelukkes at de bliver værre. Store dele af det internationale samfund har med usædvanlig beslutsomhed reageret med omfattende sanktioner som på kort sigt vil underminere det russiske samfunds økonomiske og sociale funktioner. Samtidig har de fleste europæiske regeringer uden større modstand i de fleste parlamenter vedtaget vidtgående oprustningsplaner – i Danmark en astronomisk forøgelse af forsvarsbudgettet dikteret af NATO. Sidst vi hørte om ”nødvendighedens politik” var det det neoliberale ræs mod bunden, nu er det våbenkapløb.
Det er en forståelig reaktion. Vi vil dog hellere gå en mere fredelig vej. Realiteten er at NATOs militære overmagt allerede er noget i retning af 10:1 – men Putins ryggesløshed har samtidig sat vestens sikkerhedspolitik skakmat. Over for en utilregnelig modstander med atombomber kan man ikke bruge sin militære overmagt uden at risikere ragnarok. Nuklear afskrækkelse virker begge veje. Derfor ser vi magtesløs til at Ukraine bliver smadret. Og ville dette dilemma se anderledes ud hvis et enkelt NATO-land skulle blive angrebet? Krigen har afsløret at militær styrke ikke uden videre skaber sikkerhed.
Men oprustning kan også være direkte skadelig. Hvis vi vil undgå at konflikter fører til krig, skal vi tænke over en anderledes sikkerhedspolitik som nedtrapper gennem diplomatiske virkemidler, bygger på mere indsigt og viden om andre landes interesser og behov – og som forsøger langsigtet at løse nogle af de problemer som er konfliktskabende såsom global ulighed, klimabetinget underminering af livsbetingelser, osv. Vi kan ikke med et slag trylle militære konflikter væk, men oprustning sender det forkerte signal – og er altså også virkningsløst overfor den globale stormagtskonflikt.
En langsigtet forebyggelse af væbnet konflikt vil efter vores opfattelse bedst kunne fremmes ved at civilsamfundet organiserer sig og stiller krav til de politiske eliter om FRED. Det er ikke udsigtsløst i demokratiske lande – men det er selvsagt ekstremt vanskeligt i lande med autokratisk styre, censur og fraværende eller manipuleret demokrati – som f eks Rusland. Men det er det vi vil pejle efter. Invasionen i Ukraine er ikke den russiske befolknings projekt, det er et autokratiske regimes mere eller mindre vanvittige ideologiske projekt som gennemføres gennem undertrykkelse, informationsstyring og populistisk nationalisme.
Vesten har i sejrssikker troskyldighed efter Sovjetunionens sammenbrud negligeret den tabende part. Vi har stolet på at moderniseringsprocesser som omfatter økonomi, sociale forhold og ikke mindst demokratiske forhold med respekt for borgerrettigheder ville fjerne konfliktpotentialet. Moderniseringen er gået meget forskelligt i Rusland og de andre postsovjetiske republikker – i alle er der store sociale og politiske modsætninger, og vistnok ingen fremviser mønsterdemokratier, heller ikke Ukraine. Men det er disse processer vi i endnu højere grad vil interessere os for – i det tidligere Sovjetunionen såvel som også inden for det nuværende Europas grænser. Som fredsbevægelse vil vi bidrage til anerkendelse af de historiske forudsætninger og dermed til respekten overfor de lokale demokratiske kræfter.
Efter vores opfattelse er der brug for en folkelig mobilisering med krav om en ny politisk retning – fred. Vi skal ikke fornægte realiteten – der er krig, der er flygtninge, Danmark er medlem af NATO, vi er en del af EU. Vi vil bidrage til, at en sikkerhedspolitik der er baseret på nedrustning, diplomati, fredsforskning og konfliktløsning kan realiseres. Der er ingen sikre forhåndssvar – hverken oprustning eller udmeldelse af NATO i morgen.
Derfor må vi organisere en bred folkelig bevægelse som både har en retning og er åben for dialog og uenighed om midlerne. Vi har opstillet en række synspunkter og krav som vi håber, at mange mennesker vil kunne samles om.
- Utvetydig fordømmelse af Putins krig i Ukraine, og krav om omgående våbenhvile.
- Kritik af Ruslands militære intervention i Georgien og annektering af Krim.
- Kritik af NATO’s – og Danmarks – militære interventioner i Libyen, Irak og Afghanistan som har sået tvivl om alliancens defensive formål.
- Erkendelse af at NATO’s gradvise udvidelse i Østeuropa efter Murens fald – uden sikkerhedsgarantier for Rusland – har bidraget til uro og usikkerhed.
- Ethvert land har ret til selv at afgøre sin sikkerhedspolitik. Tvivl om aggressive hensigter skal bilægges gennem bilaterale aftaler om gensidig inspektion og om nødvendigt gennem internationale garantier.
- Danmark skal aktivt støtte og ratificere FNs traktat om forbud mod atomvåben. I en situation, hvor risikoen for risikoen for atomkrig pludselig er blevet uhyggeligt aktuel, er der behov for genoptagelse og intensivering af aftaler om atomvåben, START, INF, NPT, TPNW(ICAN), Iranaftalen etc. – med pres i særlig grad på USA, Rusland og Kina.
- Når krigen i Ukraine er slut, skal det forsøges at involvere Rusland i en fælles europæisk sikkerhedsarkitektur. Den russiske økonomi og det russiske civilsamfund skal hurtigst muligt igen inddrages i udvekslingen med resten af Europa.
- EU skal ikke have en europahær men forstærke sin indsats for fred, mægling, bæredygtig handel, grøn omstilling, demokrati og udvikling.
- Danmark skal ikke opruste yderligere, men i stedet bidrage med diplomati, konfliktmægling og udviklingsbistand. Rusland har et stærkt og aggressivt militær, men forholdet mellem Ruslands og NATOs militærudgifter er 1:17 (SIPRI’s tal for 2021).
- Danmark skal ikke have udstationeret amerikanske soldater og militært udstyr. Det vil ikke øge sikkerheden men tværtimod øge risikoen for dansk involvering i væbnet konflikt, styret af USA.
- Danmark skal politisk genetablere en institutionel ramme for fredsforskning.
- Flygtninge fra krig skal uanset herkomst have adgang til ophold og beskyttelse og til at søge om asyl i Danmark.
- Klimaødelæggelsen er en af de største trusler mod verdensfreden. Derfor er sikring af bæredygtig energi en væsentlig del af freds- og sikkerhedspolitikken.
- Fredsbevægelsen bør have størst mulig politisk og samfundsmæssig bredde og etablere samarbejde med lignende bevægelser i andre lande.